McDonald's 'glemte' løn til udviklingshæmmet ansat

I fire måneder arbejde Janne Pedersen, der er udviklingshæmmet, på McDonald's i Nykøbing Falster, men hun fik aldrig en krone for sit arbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Janne Pedersen var glad, da hun i september sidste år begyndte at arbejde på McDonald's i Nykøbing Falster. Hun kunne lide at lave pommes frites og tog også de knap så sjove opgaver med som at rydde af bordene og gøre beskidte toiletter rene. Det skriver Ekstra Bladet.

Men endnu mindre sjovt var det, at hun aldrig så en krone for sit arbejde. 44-årige Janne Pedersen er udviklingshæmmet og var blevet ansat i skånejobbet til en timeløn på 40 kroner for de 20 timer om ugen.

13.000 kroner til gode

Hun rykkede flere gange for sine penge, indtil hun blev fyret for nogle uger siden. Nu har hun 13.000 kroner til gode, som ville have pyntet på kontoen.

Hos McDonald's lyder den korte besked i sagen fra francisetager Jens-Erik Arenfeldt, at 'det er dybt beklageligt, og jeg er rigtig ked af det. Sådan noget må simpelthen ikke ske, og særligt ikke når der er tale om en medarbejder med særlige behov.'

Fastfoodrestauranten har ifølge Ekstra Bladet nu lovet Janne Pedersen, at hun snart får sin løn.


Nyhedsoverblik