Mathias efter skoleskift: Det er helt fantastisk

Foto: TV ØST

Efter fire skoleskift er Mathias Bundgaard fra Lolland endelig begyndt at trives i skolen.

Det har ikke været nemt at finde sig til rette i skolen for Mathias Bundgaard. I flere år har hans skoledag budt på mobning. Noget han nu kan lægge sig. Fjerde gang var lykkens gang for Mathias Bundgaard, der nu går på Nordvestskolens Ravnsborgafdeling i Horslunde.

- Det er helt fantastisk, altså. Man er kommet ind på en dejlig skole. Der er slet ikke noget mobning, siger Mathias Bundgaard.

I denne uge sætter vi på TV ØST fokus på trivsel blandt børn. Derfor er vi vendt tilbage til Mathias Bundgaard, der efter mange års mobning, endelig er begyndt at trives.

Før jul fortalte vi historien om Mathias Bundgaard, der var så ulykkelig på sin skole, at hans far, Kenni Bundgaard, tog med i skole i en hel måned.

Mathias Bundgaard oplevede at modtage trusler på Facebook, og blive kaldt for øgenavne som bøsse og smokey.

Mathias Bundgaard er i dag 14 år gammel og går i 7. klasse.

Læs også: Har fået nok af mobning: Nu tager Mathias’ far med i skole.

Helt ny dreng

Efter at have skiftet skole er der kommet meget mere overskud i Mathias Bundgaards liv, og han er også begyndt at få bedre karakter.

- Han er blevet en meget mere glad dreng. Han har flere kammerater nu, og han kommer altid hjem med et godt humør. Siden han har skiftet skole, ser man ham ikke græde mere, siger Kenni Bundgaard, der er far til Mathias.

Læs også: Mathias får ja til at gå på ny skole.

Siden vi bragte det første indslag, har Mathias Bundgaard været i kontakt med flere mobbeofre i hele landet. Han har blandet andet hjulpet en pige fra Oddense, der også ønskede at skifte skole på grund af massiv mobning.  

08:20 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App