Det viser en rundspørge, Politiken har foretaget hos landets kommuner.
Ud af 46 besvarelser oplyser 37 kommuner, at de har overvågningskamera på mindst én af deres skoler. 18 kommuner benytter sig af vagtværn, og 10 har hegn for at holde uvedkommende ude.
- I flere tilfælde har vi identificeret de unge, der har påsat brande og bagefter kunnet tage fat i dem, siger risikokoordinator i Gribskov Kommune Henrik Olsen.
Kommunen bruger også 60.000 kroner om måneden på vagtværn, der patruljerer ved skolerne.
Over halvdelen af de 46 kommuner har skoler, der i år har været ofre for hærværk og indbrud. Samtidig svarer størstedelen af dem, at foranstaltningerne har mindsket de kriminelle handlinger.
Alligevel bruger flere kommuner over en million kroner årlig på at forhindre hærværk og indbrud. I København lød regningen sidste år på over seks millioner kroner.
Ofte begås det af elever på skolen, fortæller forsker i elevmobning og fænomenet skolevrede Helle Rabøl Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:
- En del af de børn, jeg interviewer, som har begået hærværk mod deres skole, er meget vrede og har lyst til at hævne sig af forskellige grunde. Nogle af dem, fordi de føler sig ydmyget og uretfærdigt behandlet af en lærer, siger hun til Politiken.
Helle Rabøl Hansens forskning viser, at sanktioner - hvis de bruges ofte og meget konsekvent - kan have en slagside. Især for elever, hvis forhold til lærerne er skidt.
- I stedet for gentagne gange at sætte dem uden for døren og give karantæne skal lærerne prøve at arbejde mere forebyggende, forstå, hvad der ligger bag vreden hos eleven, og forsøge at undgå den negative konfliktspiral, der kan ende i skolevrede, siger forskeren.
Inspektør Henrik Østergaard på Valdemarskolen i Ringsted har lige fået grønt lys af kommunen til at bruge kameraer. Skolen har ofte været ramt af hærværk.
- Vi har fået ødelagt en hulens masse brandsikre døre, som de har brækket op. Indbruddene har kostet skolen 100.000 kroner af eget budget«, siger skoleinspektøren og tilføjer:
- Det går ud over nogle af de elever, der har behov for støtte i undervisningen. De vil ikke kunne få det alligevel.
Henrik Østergaard skønner, at elever står bag to af indbruddene.
- Vi fandt et bord, hvor der stod 'luderskole' skrevet med sprittusch, så det var knap så professionelt, siger han.
Kommunernes Landsforening vil ikke tage stilling til, om brugen af overvågning på skolerne har taget overhånd.
- Men det er vigtigt, at kommunerne overholder spillereglerne, når man sætter overvågning op. Blandt andet ved ikke at bruge det som pædagogisk redskab, og det har vi heller ikke kendskab til, at man gør, siger formand for KL's børne- og kulturudvalg Jane Findahl (SF).
[video:videonode:71923]