Masser af gamle vindmøller i Danmark

Foto: TV ØST

I dag er vindmøllerne både blevet større, producerer mere strøm end tidligere, og så larmer de mindre end ældre modeller. Men over hele landet står der masser af møller fra de gode gamle dage. De har vist sig, at holde længere end forventet.

Det var i 80'erne, at Danmark fik den første bølge af vindmølle-feber. Overalt rejste de hvide møller sig i landskabet. Og dengang var det mere almindeligt, at vingerne røg af, og vindmøller kollapsede.

- De havde problemer med sikkerheden. Vi oplevede mange gange, at de løb løbsk, og det betød, at der kom et krav om, at vindmølleproducenterne lavede to, uafhængige bremsesystemer, fortæller Jørn Larsen, der er konsulent hos Danmarks Vindmølleforening.

I dag er der ingen vindmøller i Danmark, der ikke har to bremser.

Siden er er det gået op og ned for vindmøllerne.

Vindmøller en blevet en anerkendt investeringsmulighed. Andele i møllerne handles ivrigt på nettet. Og møllerne ejes ofte af mennesker og virksomheder, der bor langt væk.

I dag findes der omkring 5000 vindmøller i Danmark. De producerer tilsammen 20 procent af det danskernes el-forbrug.

Godt 700 af møllerne er lavet i firserne. Omkring 3000 er stillet op i løbet af 90'erne. Og lidt over 1400 vindmøller er bygget i år 2000 eller senere.

Rundt omkring i landskabet står altså masser af vindmøller, der efterhånden har en del år på bagen.

- Normalt regner man med, at møller holder i cirka tyve år. Men det har jo vist sig, at mange af dem har holdt meget længere, siger Jørn Larsen.

Alle møller skal tjekkes og vedligeholdes to gange om året, og når det ikke længere kan betale sig at sende bud efter teknikerne, så kan man få en skrotpræmie, hvis man stiller nye møller op i stedet for de gamle.

Men ordningen har i de senere år ikke haft den store effekt - Så længe der er penge i de gamle møller, bliver de stående.

 - Man kan ikke sige noget om, hvornår en mølle er udtjent, det er økonomien, der bestemmer, siger Jørn Larsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App