Masser af ansøgere til trængte uddannelser

Antallet af ansøgere, der er blevet optaget på University College Sjælland, er steget med 25 procent. På de fleste uddannelser er University College Sjælland bedre end landsgennemsnittet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er mangel på blandt andet lærere og sygeplejersker, men kigger man på antallet af optagne ansøgere på University College Sjælland, tyder det på, at vi går bedre tider i møde. Begge retninger får næsten en femtedel flere studerende.

En af dem, der i dag kom ind på drømmestudiet er Maria Vorbeck fra Næstved, hun skal 24. august starte på sygeplejerskolen.

- Det er rigtig dejligt, jeg blev så glad, at jeg slet ikke kunne sige noget, fortæller hun

Og især sygeplejerskerne vil blive velmodtaget, da der i længere tid har manglet masser af hænder på hospitalerne. Og udviklingen vækker stor glæde

- Det er jo sådan, at der er noget, der er oppe i tiden, og det offentlige er måske ikke lige det, der trak mest. Men det kan man jo håbe, at den her udvikling er med til at vende, siger Pia Bruun Madsen, der er vicedirektør i Sygehus Syd

Maria Vorbeck er ikke i tvivl om, hvorfor det er blevet mere populært at være sygeplejerske

- der ligger rigtig mange muligheder i jobbet, og så er der masser af menneskekontakt, forklarer hun

- mange har jo også mistet jobbet på det sidste, og så er der nok mange, der tænker de vil finde et job med fremtid i og, det er der i at være sygeplejerske, forklarer hun.

Samlet set er over 1600 optaget på UCSJ, og der bliver dermed mere end 25 procent flere studerende på uddannelserne. På de fleste uddannelser ligger man bedre end landsgennemsnittet. Der er eksempelvis sket en fordobling til bioanalytikeruddannelsen og en tredobling af af ansøgere til socialrådgiveruddannelsen. 

Selv om optagelsestallet er steget markant er der stadig ledige pladser at få.


Nyhedsoverblik