Massefyringer hos Falck

Falck skal afskedige 70 medarbejdere i regionen - og en stor del af fyringerne sker på Lolland og Falster

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Falck gik tirsdag i gang med en større fyringsrunde.

Der skal ifølge Lolland-Falsters Folketidende afskediges 70 medarbejdere i det gamle Vestsjælland og Storstrøms Amt.

- Det har været undervejs i flere måneder. Alle har vidst, at det ville komme. Afskedigelserne skete i går i Nykøbing F. og forsætter i dag i Maribo og Nakskov, siger fællestillidsmand og redder Anders Sørensen.

Fyringsrunden er en direkte følge af, at Region Sjælland har sendt den siddende sygetransport i udbud. Falck har hidtil haft kontrakt på transport af ikke-akutte patienter, men den 30. september er det slut.

Falck vil ikke selv oplyse, hvor mange medarbejdere, der skal fyres. Det vil først ske, når medarbejderne er informerede, oplyser pressechef Mikkel Andreas Beck.

 


Nyhedsoverblik