På mandag bliver der uddelt fyresedler til mellem 40 og 42 af de ansatte i virksomheden på Ydernæs, skriver Sjællandske.
Der bliver også skåret 10-12 stillinger væk i Novencos udenlandske datterselskaber.
For lidt at lave
Novencos administrerende direktør forklarer massefyringen med, at der ikke er nok at lave i den del af Novenco, som står for produktion og salg af ventilatorer og klimaanlæg til brug på land.
- Vi er nødt til at skære ret kraftigt til for at kunne drive en sund forretning, siger Steen Rasmussen til Sjællandske.
På Ydernæs er i dag 211 ansatte i Novenco A/S, den del af Novenco som tager sig af landsiden.