Martin døde ved drukning

Det er nu slået fast, at 28-årige Martin Svejgaard Helbo druknede. Der er dermed ikke sket nogen forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De retskemiske undersøgelser af Martin Helbo er afsluttet, og det er nu 100 procent sikker, at han døde ved drukning.

Politiet har tirsdag sammen med Retsmedicinsk Institut afsluttet undersøgelsen af den afdøde person, der blev fundet i vandet ved Islands Brygge i søndags.

Forsvandt i april

Den afdøde er identificeret som den forsvundne Martin Svejgaard Helbo, der oprindeligt kommer fra Ringsted. Han forsvandt for en måned siden efter en bytur på natklubben Bakken i Kødbyen i København.

Han tog en taxa hjem til Nørrebro, hvor han boede, men efter at han blev sat af, har ingen set ham.

Identificeret ved tandkort

Søndag dukkede liget af den 28-årige mand op i vandet ved Islands Brygge, og identifikationen af ham er sket ved anvendelse af tandkort.

Undersøgelserne viste, at der ikke er tegn på, at der er sket en forbrydelse, men at han altså døde ved drukning, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

 


Nyhedsoverblik