Maribo-roere tog for sig af guldmedaljerne

Foto: TV ØST

René Holten Poulsen og Emma Jørgensen kan tilsammen tage syv guldmedaljer med sig fra lørdagens DM i kajak i Holstebro.

René Holten Poulsen er med afstand Danmarks bedste kajakroer på sprintdistancerne, og det satte han en tyk streg under lørdag ved DM i Holstebro.

I sidste uge snuppede han to VM-titler i Milano, og lørdag roede han sig til tre DM-titler.

Det skete i 1000 meter enerkajak, hvor han også vandt VM, samt i 5000 enerkajak, hvor han ved VM måtte nøjes med en fjerdeplads.

Den sidste af guldmedaljerne blev vundet i 1000 meter toerkajak, hvor der var oprejsning til René Holten Poulsen og makkeren Nils Boe, der også ror for Maribo.

Hos damerne var det Emma Aastrand Jørgensen, som især tog godt for sig af medaljerne. I enerkajakken tog hun guld på både 200 meter, 1000 meter og 5000 meter.

Det blev endda til en enkelt guldmedalje mere, da hun også sejrede i toerkajakken sammen med Maribo-klubkammeraten Pernille Knudsen.

DM fortsætter med flere discipliner søndag.

/ritzau/

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App