Mange vil være mentor

Det strømmer ind med henvendelser fra folk, som gerne vil være frivillig mentor for anbragte børn. Der kan stadig bruges flere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kom og bliv mentor for et anbragt barn, sådan lød opfordringen i mandags fra organisationen Lær for Livet.

Siden er der hele 30 kvalificerede borgere i regionen, som har meldt sig til at gøre en forskel som frivillig for et anbragt barn.

Det tal er langt højere end organisationen havde turde håbe på.

- Vi arbejder på højtryk for at vende tilbage på alle de positive henvendelser, siger Illa Westrup Stephensen, Direktør, Lær for Livet.

Anbragte børn har brug for ekstra hjælp

At netop anbragte børn har brug for et ekstra skub fastslår en ny undersøgelse, som Kommunernes Landsforening står bag.

Den viser blandt andet, at 40 procent af de anbragte børn ikke har folkeskolens afgangsprøve, når de er 16-17 år. Blandt andre børn er det tal bare 6 procent.

Efterlyser fortsat mentorer

Lær for Livet melder samtidig, at de meget gerne byder endnu flere velkommen, fordi et nyt hold børn skal have en mentor til sommer. Det er især i Vordingborg, Guldborgsund og Odsherred, organisationen mangler mentorer.

Hvis man er interesseret i at blive mentor, er man velkommen til at kontakte Lær for Livet på mail:kontakt@laerforlivet.dk eller på telefon 6115 6444. 


Nyhedsoverblik