Mange vikartimer til skoleelever

En ny undersøgelse viser at vikarer står for hver 10. time i folkeskolen. Det er sygdom og efteruddannelse, der er årsagen til de mange vikartimer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Helt præcist så står en vikar for hver 10. time undervisningstime i folkeskolerne her i landsdelen.
Det er kun godt hver fjerde vikar, 27 procent, der uddannet som lærer, langt de fleste, 39 procent, af vikarerne har blot en studentereksamen.

To af kommunerne i region sjælland, Næstved og Slagelse, ligger i top ti over danske kommuner, der er hårdest ramt af vikartimer.

- Det er vi naturligvis meget bekymret for. Det er ikke altid vikarer har en kvalitet, så børnene får den læring, de skal have. Vikartimer og aflyste timer er noget, der bekymre forældre rigtig meget, siger Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Forælder.

Det er ofte sygdom og efteruddannelse, der er årsagen til vikartimer. Politikerne i Slagelse vil nu se nærmere på undervisningsministeriets undersøgelse.

- Det er mange timer, og det lyder ikke optimalt, det må vi ind og kigge på, siger formanden for Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, Stén Knuth.

 


Nyhedsoverblik