Mange plattenslagere

Sydsjællands- og Lolland Falsters politi melder om ualmindeligt mange plattenslagere på gaderne. I weekenden fik politiet 20 anmeldelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har hen over sommeren og specielt i de seneste uger været ualmindeligt mange plattenslagere af udenlandsk herkomst på gaderne. Med en temmelig aggressiv salgsteknik har de ihærdigt forsøgt at sælge blandt andet roser, "guld"-smykker eller malerier.

Der har desuden været en del tilfælde af tricktyverier og "falske" tiggere.

Alene i den forløbne weekend har politiet på Sydsjælland og Lolland-Falster fået ca. 20 anmeldelser om dette.

Politiet råder derfor folk til at været opmærksomme og forsigtige, hvis man skulle støde på disse mennesker. Det bedste man kan gøre, er at afvise deres tilbud, lade være at lukke dem ind, holde sig på afstand og kontakte politiet. Sådan lyder meldingen fra politiet selv.

 


Nyhedsoverblik