Mange danskere drømmer om at bo på landet

Ifølge en ny undersøgelse drømmer mange faktisk om, at flytte til "udkantsdanmark." Forsker spår om mange flere danskere, der i fremtiden vil flytte på landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om stadig flere flytter til de større byer, har drømmen om livet på landet med frisk luft, store vidder og tæt kontakt med naturen stadig godt tag i mange danskere.

Faktisk vil hver 5. dansker, der i dag bor enten i større byer eller i hovedstadsområdet, gerne bosætte sig på landet. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov foretaget for Bolius' magasin BEDRE HJEM og bolius.dk.

Hvis de landlige drømme blev til virkelighed, ville befolkningstallet i yderområderne vokse med knap 50 procent.

Ny parcelhus-bølge venter forude
Undersøgelsens resultat står i skarp kontrast til den ret negative omtale, som yderområderne i Danmark får i medier og anden offentlig debat. Til gengæld falder den helt i tråd med de undersøgelser, som Center for fremtidsforskning har foretaget.

Alle undersøgelser viser, at danskerne gerne vil flytte ud i et parcelhus med egen have, men frygten for krisen og yderområderne har stoppet dem. Ikke lysten", siger direktør Jesper Bo Jensen fra Center for fremtidsforskning til BEDRE HJEM, der netop er udkommet med et stort tema om at bo på landet.

Han spår, at vi inden for de næste år vil se en ny "parcelhus-udflytterbølge, hvor flere vil gøre alvor af drømmen om at flytte på landet.

Behov for busser og internet
Folk tiltrækkes særligt af naturen og det fredelige og afstressende liv på landet, viser YouGov-undersøgelsen. Men skal drømmen blive til virkelighed, så kræver det, at der er ordentlig offentlig trafik, institutioner og hurtig internetforbindelse, der gør det muligt at arbejde hjemmefra, ligesom mobildækningen skal være i orden.

- Undersøgelsen understreger, at yderområderne virkelig er mulighedernes land, hvilket står i kontrast til alle de negative historier, man ellers læser. Men det er også lysende klart, at vil vi bevare levende lokalsamfund over hele landet, så har regeringen og kommunerne en fælles opgave med at sikre, at der er den service og de muligheder, der gør det muligt at bo, arbejde og have familie uden for de store byer," siger Ulrik Heilmann, adm. direktør i Bolius.


Nyhedsoverblik