Mange børn på Lolland passes hjemme

En ud af otte af de 3-5-årige børn i Lolland Kommune bliver ikke passet i en daginstitution. Det er dobbelt så mange som landsgennemsnittet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I gennemsnit bliver kun seks procent af de 3-5-årige børn i landets kommuner ikke passet i en daginstitution. I Lolland Kommune kommer 12 procent ikke i daginstitution. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Undersøgelser viser, at det kan være afgørende for børns udvikling at være sammen med andre børn, der kan give dem modspil, sprogligt og socialt. Det skriver P4 Sjælland.

Tom Larsen, som er formand for Lolland Kommunes Børne- og Skoleudvalg, mener ikke, kommunen har et problem.

- Jeg synes, at vi har godt styr på det i øjeblikket, men man kan jo altid blive ved med at analysere, og det her giver da anledning til, at jeg vil spørge yderligere ind til tallene for at se, om noget har ændret sig, siger Tom Larsen til P4 Sjælland.


Nyhedsoverblik