Tirsdag morgen blev en mand i 20'erne stukket i maven med en kniv. Overfaldet skete over for stationen, hvor politiet klokken 11 arbejder på at lede efter spor og derfor har afspærret området.
- Vi ved ikke, hvor gerningsstedet er, men har fra 2. og 3. håndsvidner, at det kan være sket over for stationen, hvor der blandt andet ligger en spillehal, et fitnesscenter og en restaurant. Nu er vi i gang med at undersøge stedet for at se, om vi kan finde noget at gå efter der, siger Martin Bjerregaard, pressemedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.
Fløjet til Rigshospitalet
Offeret er i forvejen en person, som politiet kender fra narkomiljøet, og tesen er derfor lige nu, at opgøret kan handle om en twist der. Manden formåede selv at henvende sig på sygehuset i Ringsted og er nu fløjet til Rigshospitalet, hvor han meldes uden for livsfare.
Politifolk er på vej til København for at tale med offeret og få klarlagt, hvor knivstikket fandt sted, og hvad der eventuelt kan være baggrunden for overfaldet.