Mand sparkede politibetjent

En 41-årig mand sparkede onsdag en politimand under en anholdelse i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 41-årig mand uden fast adresse overfaldt onsdag middag en politibetjent under en anholdelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet ville anholde den 41-årige mand, efter en overfaldsalarm var blevet udløst på Banegårdspladsen i Nykøbing Falster.

Her havde manden og hans hund optrådt aggressivt og truende.

Manden synes dog ikke om at blive anholdt, og gjorde her kraftig modstand. Det var i den forbindelse, at han sparkede politibetjenten.

Manden blev senere løsladt igen, men kan se frem til et retsligt efterspil.

Mens manden var anholdt tog en bekendt sig af hunden. 


Nyhedsoverblik