Mand slog tilfældige på stationen

Foto: TV ØST

En 41-årig mand fra Ringsted blev tirsdag anholdt og sigtet for vold, efter at han gik rundt på stationen og slog tilfældige.

Politiet fik tirsdag ved 14.30-tiden en anmeldelse om en mand, der på togstationen i Ringsted gik rundt og slog ud efter tilfældige personer på stedet.

Nogle af dem blev ramt i ansigtet, og da politiet kom til stedet for at lægge en dæmper på manden, fortsatte han sin adfærd. Betjentene måtte derfor anholde manden – en 41-årig mand fra Ringsted – som blev sigtet for vold, da han havde ramt to mænd og en kvinde med sine slag.

I patruljebilen forsøgte den anholdte at bide en politimand i ærmet, ligesom han spyttede og truede med at skyde og sprænge politifolkene i luften.

Den anholdte var påvirket af blandt andet spiritus og blev lagt til afrusning i detentionen, inden han kunne afhøres til sagerne om vold og om vold mod politipersonalet. Han blev i løbet af natten løsladt, men kan forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App