Mand slap væk med smøger og sprut i andet forsøg

Politiet gætter på, at det er samme mand, som natten til mandag brød ind på en tankstation i Slagelse og senere samme nat i en kiosk et andet sted i byen, hvor han slap væk med sprut og smøger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var formentligt samme mand, der brød ind i Q8 tanken på Nordre Ringgade og senere i Tips og Lotto kiosken på Smedegade i Slagelse. Det mener politiet.

Klokken 1.49 gik alarmen på tankstationen, og det fik en røgkanon til at gå af, hvilket formentligt er årsagen til, at gerningsmanden tog benene på nakken, inden han nåede at få noget med sig. Klokken 2.56 var det så i Tips og Lotto, den var gal.

Her havde gerningsmanden held til at stjæle cigaretter og spiritus.

Politiet har fået et forholdsvis godt signalement af gerningsmanden, som beskrives således:

  • 20-30 år
  • 185-190 centimeter
  • Almindelig af bygning
  • Kørte på en mørk damecykel
  • Havde pandelampe på
  • Lilla tørklæde for ansigtet
  • Sort jakke med hætte
  • Mørkeblå hættetrøje
  • Mørkeblå cowboybukser
  • Sorte sko med hvide snørebånd og hvid sål
  • Han medbragte en sportstaske

Har du set noget, kan politiet træffes på telefon 114.


Nyhedsoverblik