Mand skyder mod opkræver

En mand fra Sakskøbing har fortalt politiet, at han har affyret et skud mod en mand, som han skylder penge. Det er uvist om skuddet ramte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 35-årig mand fra Sakskøbing ringede natten til onsdag til politiet og fortalte, at han havde skudt mod en mand, som han skyldte penge. Det er uklart, om skuddet har ramt manden.

Den 35-årige har forklaret, at han gennem nogen tid har kikket sig over skulderen, fordi han har skyldte den anden mand penge. For at beskytte sig selv, havde han derfor anskaffet en pistol, som han gik med i lommen, fortæller vagtchefen for Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Da den 35-årige sent tirsdag aften kom hjem til sin bopæl i Sakskøbing, mødte han manden, som han skylder penge, i sin opgang. Han blev bange, trak pistolen og affyrede et skud mod manden, før han løb ud af opgangen på Maribovej, hvor han smed pistolen fra sig. Herefter ringede han til politiet og anmeldte hændelsen.

Den 35-årige ved ikke, om skuddet ramte pengeudlåneren.

Politiet har fundet pistolen, men har ikke modtaget anmeldelser om, at nogen er blevet beskudt.


Nyhedsoverblik