Mand sex-krænkede sin au-pair

Den 54-årige Hans Oluf Jessen fra Ringsted skal i fængsel i et år og seks måneder for voldtægtsforsøg og anden kønslig omgang end samleje mod en 24-årig au pair-pige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Af dombogen fra Retten i Roskilde fremgår det, at overgrebet på kvinden skete natten til grundlovsdag i hendes værelse, da den 54-årige mand fastholdt hende med tvang, mens han på forskellige måder ydmygede og krænkede hende med en dildo, skriver DAGBLADET Ringsted.

Kvinden kæmpede flere gange imod og sagde fra og undgik dermed en egentlig voldtægt.

Domsmandsretten har lægt vægt på, at au-pairpigen kæmpede imod manden.

Den 54-årige mand afviste nemlig helt i grundlovsforhøret på grundlovsdag at have haft et seksuelt forhold til kvinden overhovedet.
Dna-undersøgelser af mandens bukser, en T-shirt, dildoen og kvindens lagen viser dog, at forskellige spor, der er fundet på tingene, med meget stor sikkerhed stammer fra den 54-årige mand.

Siden har han ændret forklaring til, at de havde sex men på hendes opfordring. Retten i Roskilde finder, at Hans Oluf Jessens forklaring er utroværdig.

Omvendt har den 24-årige kvinde ifølge dombogen afgivet en sammenhængende og troværdig forklaring, som understøttes af, at hun har sagt det samme til sine venner og fortalt dem, at hun er bange for manden.

Den 54-årige mand har anket dommen, skriver DAGBLADET Ringsted.

 


Nyhedsoverblik