Mand onanerede foran 11-årige børn

To børn stak onsdag i løb, da en mand i Nykøbing Sjælland pludselig stillede sig til at onanere foran dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forældre til en dreng og en pige på 11 år ringede onsdag eftermiddag ved 15-tiden til politiet for at fortælle, at deres børn havde været udsat for en blufærdighedskrænker. Børnene havde været i Kongeengen i Nykøbing Sjælland, hvor en mand pludselig var begyndt at onanere foran dem.

Børnene havde skyndt sig at løbe hjem for at fortælle forældrene om oplevelsen. De beskrev krænkeren som:

  • Dansk af udseende
  • 20-24 år
  • 170 centimeter
  • Almindelig af kropsbygning
  • Hvid hudfarve
  • Rundt ansigt
  • Ørering
  • Talte dansk
  • Var iført sort hue, sort og grå jakke der lignede en arbejdsjakke, sorte bukser, muligvis sorte sko

Politiet ledte i området efter manden, men fandt ham ikke. Børnene skal nu i nærmeste fremtid afhøres nærmere omkring sagen i et forsøg på at få identificeret gerningsmanden.

Lokalpolitiet i Holbæk/Nykøbing Sjælland hører gerne fra personer, der har set manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.


Nyhedsoverblik