Mand og kvinde anholdt i Nakskov for salg af narko

En 28-årig mand og en 29-årig kvinde er onsdag morgen blevet anholdt i Nakskov sigtet for salg af narko.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har onsdag morgen anholdt to yngre personer i Nakskov og sigtet dem for salg af narko.

Der er tale om en 28-årig mand og en 29-årig kvinde, siger vicepolitiinspektør Bent Ludvigsen til Ritzau.

- De fremstilles i grundlovsforhør onsdag eftermiddag, siger vicepolitiinspektøren.

Lukkede døre

På nuværende tidspunkt ønsker han ikke at fortælle, hvilket stof parret sigtes for at have solgt. Han vil heller ikke fortælle, om der er tale om et omfattende salg.

- Retsmødet kommer til at foregå for lukkede døre, siger Bent Ludvigsen om grundlovsforhøret, der starter klokken 13.30 i Nykøbing Falster.

I den forbindelse vil sigtelsen dog formentlig blive læst op, inden dørene lukkes.

/ritzau/


Nyhedsoverblik