Mand og dreng reddet ud af hus i Kalundborg

Fredag morgen udbrød der brand på første sal i et hus på Holbækvej i Kalundborg. En mand og en lille dreng blev reddet ud af huset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidligt fredag morgen opstod der brand på første sal i et hus på Holbækvej i Kalundborg. Ifølge TV ØSTs oplysninger, så var en mand og hans lille dreng tæt på at brænde inde. 

Forbipasserende opdagede, at det røg ud fra taget på huset. De fik banket beboerne i huset op og fik dem ud i det fri, mens politi, brandvæsen og ambulancer blev tilkaldt.

- Få minutter mere i røgen så havde det fået katastrofale følger, siger Jan Clausen, indsatsleder ved Kalundborg Brand og Redning.

Værelset på husets første sal udbrændte helt, mens der er røg- og vandskader i den øvrige del af huset.

Far og søn blev med udrykning kørt til sygehuset til undersøgelse for røgforgiftning.

- Branden er formentlig opstået i eller ved en sofa på første sal. Men det skal vores teknikere undersøge nærmere, lyder det fra vagtchef, Thomas Jørgensen, Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge Ritzau havde manden siddet i et værelse på første sal og havde røget en cigaret. Det er formentlig i den forbindelse, at branden er opstået.

Foto: Jens Nielsen


Nyhedsoverblik