Mand sigtet for spritkørsel efter trafikuheld på Lolland

Guldborgvej på Lolland var spærret i en time, efter en 54-årig mand søndag aften kørte galt. Manden er nu sigtet for spirituskørsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 54-årig mand fra Falster kørte søndag aften omkring klokken 22 galt på Guldborgvej ved Sakskøbing, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det skriver folketidende.dk

- Der er tale om et eneuheld, hvor en mand kører af vejen og derefter bliver fastklemt i sit køretøj. Men han er ikke kommet alvorligt til skade, fortæller vagtchef Henrik Karlsen og tilføjer, at den 54-årige mand er mistænkt for at have været påvirket af alkohol.

Føret i aftentimerne var desuden glat og tåget med en sigtbarhed på 50 meter, og også det kan have været en medvirkende faktor til søndagens ulykke ved Sakskøbing.

Efter ulykken var Guldborgvej mellem Langbjerg og Præstestræde spærret i begge retninger, men blev igen åbnet for trafik efter en times tid, oplyser vagtchefen til avisen.

Den 54-årige mand viste sig at have en promille lidt over det tilladte, og han er derfor blevet sigtet for spirituskørsel.

Her kan du se en video fra uheldsstedet:


Nyhedsoverblik