Mand med mærkelig hat var falsk vicevært

Foto: TV ØST

En lav man med underlig hat tulrede tirsdag rundt i Ringsted og udgav sig for at være vicevært. Politiet har ikke fundet ham.

Beskrivelser kan være altafgørende for politiets arbejde, og den her er en af de mere specielle.

Klokken 13.36 tirsdag tikkede anmeldelsen om en fupmager nemlig ind hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Den lød på en cirka 160 centimeter høj mand, der gik rundt omkring lejlighederne på Dronning Margrethes Vej og udgav sig for at være vicevært.

Beskrivelse: Han var iført en underlig hat.

Politiet: Vi tager det stadig alvorligt

Beskrivelsen er det eneste, politiet har fået at vide.

- Vi fik anmeldelsen af boligselskabet, som havde fået henvendelse fra beboerne, der var bekymrede, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden forsøgte at få adgang til lejlighederne under påskud af at være ansat af boligselskabet for ejendommene.

- Selvom beskrivelsen kan lyde sær, og der umiddelbart ikke er sket noget, er det stadig noget, politiet tager alvorligt, understreger Martin Bjerregaard.

Umiddelbart efter anmeldelsen sendte poltiet en vogn, men da var manden ikke til at finde.

Hvis man har set noget, der kunne ligne beskrivelsen, kan man kontakte politiet på 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App