Mand kørte i branddam

Foto: TV ØST

Politi og redningsfolk måtte søndag morgen fiske en 55-årig mand op fra en branddam i Næstved. Han var kørt lige ud i et sving og havnet i vandet med sin bil.

Køreturen endte brat for en 55-årig søndag morgen. Klokken lidt i ni fik politi og brandvæsen en melding om, at en bil var kørt i branddammen ved Grevensvængevej i Næstved.

- Branddammen er ikke så dyb, og da vi kom derud, sad manden stadig i bilen, fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Søren Nielsen.

Manden var afkølet og blev kørt til tjek på sygehuset. Politiet mistænkte ham for at være påvirket af spiritus, så der blev også taget en blodprøve. Udover en kølig dukkert slap den 55-årige fra mødet med dammen uden skader.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App