En mand blev tirsdag eftermiddag fundet død i vandet ved Præstø Fjord.
Det oplyser Sydsjællands Politi på Twitter.
Tidligere på dagen iværksatte politiet en større eftersøgning i området. Manden, som var 43 år og fra Præstø, blev sidst set i går aftes omkring klokken 22.40.
Ifølge Ritzau forsvandt han angiveligt efter et værtshusbesøg og blev meldt savnet i morges klokken 07.05.
Politiet oplyste tirsdag eftermiddag til TV ØST, at der formentlig er tale om selvmord.