Mand klemt fast under bådtrailer

Foto: TV ØST

OPDATERET. En mand er onsdag eftermiddag blevet fløjet til Rigshospitalet efter at have været klemt fast under en bådtrailer i Asnæs i Odsherred.

En 62-årig mand fra Asnæs er onsdag eftermiddag blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

- Han står og ordner noget med sin bådtrailer og får så traileren ind over sig med båden ovenpå, fortæller vatgtchef, Lars Galasz fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Manden har fået voldsomme skader ved ulykken.

- Hans tilstand er kritisk. Af hensyn til familien er det alt, hvad jeg kan sige, siger vagtchefen.

Politiet har tilkaldt en bilinspektør til stedet, som skal undersøge, hvad der kan være gået galt.

Ifølge Sjællandske var det omkring kl. 14.35, at politi, brandvæsen og ambulance blev tilkaldt til privatadressen i Asnæs.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App