Mand bag Rykkerup-drab risikerer forvaring

Hvis han findes skyldig et brutalt drab, så er mand fra Lolland så farlig, at han kan komme i forvaring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den mand, der sidder fængslet for drabet på en 70-årig mand på Lolland sidste år, er så farlig, at han skal i forvaring, hvis han findes skyldig.

Det fremgår af statsadvokatens anklageskrift for sagen, der begynder ved retten i november.

Den mistænkte er en 53-årig mand, der er tiltalt for i april sidste år at have dræbt Flemming Niels Håkonssøn i Rykkerup nær Sakskøbing.

Den 70-årige mand blev ifølge politiet sparket og slået flere gange i hovedet med en svensknøgle, før han blev bagbundet med både en ledning og en kæde og efterladt på gulvet, hvor han døde af sine kvæstelser.

Det brutale drab fandt sted i slutningen af april sidste år. Allerede dagen efter blev den 53-årige anholdt. Manden har under efterforskningen erkendt, at han var voldelig over for den ældre mand, men han har nægtet, at der skulle være tale om drab.

De to havde forud for drabet haft nogle personlige uoverensstemmelser, og det skulle være motivet.

Forvaringsdommen bruges i de tilfælde, hvor retten skønner, at en gerningsmand vil være til fare for andre. Straffen bruges kun til ganske få personer hvert år.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik