Mand anholdt efter brand i Rødby

En mand er anholdt efter brand i et bo- og naboskab søndag morgen i Rødby. Flere personer var tilstede i bygningen, da branden opstod, men alle kom ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Branden blev opdaget klokken 06.25 søndag morgen, og politiet mangler stadig at få overblik over situationen. Men ifølge vagtchaf Stefan Jensen hos Sydsjælland og Lolland Falsters Politi, så regner de med at branden er påsat og har anholdt en mand. Han skal nu fragtes til politigården i Næstved, hvor politiets jurister skal vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Ifølge vagtchefen var der beboere i  bygnignen, da branden opstod, men de kom ud i god ro og orden. Branden nåede ikke at forårsage store materielle skader.

Vagtchef Stefan Jensen regner først med, at politiets teknikere kommer i gang med at undersøge branden mandag. 


Nyhedsoverblik