To mænd gemte hash og våben

Det gav jackpot, da en politipatrulje i går standsede to mænd i Sakskøbing. I bilen fandt betjentene både strømpistol og mere end et kilo hash.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En strømpistol og mere end et kilo hash. Det var udbyttet, da en politipatrulje i går standsede en bil i Sakskøbing. Og ikke nok med det. Da politiet besøgte en af mændenes hjem, viste det sig, at han også var i besiddelse af et oversavet jagtgevær.

Føreren, en 52-årig mand fra Sakskøbing, blev sigtet for overtrædelse af loven om eurofiserende stoffer, fordi betjentene fandt 1 kilo hash i bilen. Den 49-årige, som også er fra Sakskøbing-området, blev sigtet for strømpistolen, 23,8 gram hash, som han havde på sig, og det oversavede jagtgevær.


Nyhedsoverblik