Madmarkeders direktør melder sig selv til politiet

Foto: TV ØST

Den bortviste direktør i Madmarked A/S afviser, at han har hele ansvaret for virksomhedens kollaps. Han beder nu politiet undersøge sine forhold.

Jesper Skibstrup, den bortviste direktør i det nu konkursramte Madmarked A/S, der stod bag madmarkederne i Præstø og Store Heddinge, har meldt sig selv til politiet.

Det oplyser han til TV ØST i sin første kommentar til pressen efter sammenbruddet i Madmarked A/S, der indtil denne uge stod bag madmarkederne i Præstø og Store Heddinge. 

Madmarked A/S gik tidligere på ugen konkurs efter ejerne angiveligt opdagede store økonomiske uregelmæssigheder i selskabet. Ved samme lejlighed blev Jesper Skibstrup angiveligt bortvist fra selskabet.

- Jeg vedkender mig ansvaret for nogle af de overførsler, som jeg har foretaget. Nogle af dem har været tvivlsomme. Nu er jeg gået til politiet for at få undersøgt, om det er ulovligt, siger han til TV ØST. Han siger selv, at han sagde op fra sin stilling.

Henvendelsen skete til Nordsjællands Politi, men her oplyser man, at sagen nu skal behandles af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Konkurs skyldes bøvlet selskabskonstruktion

Jesper Skibstrup føler sig hængt ud som den, der bærer hovedansvaret. Og det er ikke rigtigt, siger han. 

- Det, der er hovedårsagen til problemet, er selskabskonstruktionen i madmarkederne i Præstø og Store Heddinge. Driften har aldrig givet overskud. Men jeg vedkender mig min del af ansvaret, siger Jesper Skibstrup.

Han siger, at problemerne i høj grad skyldes, at det simpelthen er gået for stærkt i selskabet. Han har bedt nu politiet undersøge pengeoverførslerne i selskabet for selv at blive renset for anklagerne om at stå bag kollapset. Han ønsker dog ikke at sige, hvilke dispositioner, som han kritiseres for.

Det er uvist, om Jesper Skibstrup i samtalen med politiet har indrømmet strafbare forhold. 

Læs mere om konkursen her: Madmarkeder i Præstø og Store Heddinge lukket

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App