Fælleskøkken leverer - ét år forsinket

På mandag er Fælleskøkkenet i Sakskøbing endelig klar til at servere mad til patienter på Nykøbing Sygehus og på det psykiatriske hospital Oringe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Køkkenet til 63 millioner kroner blev indviet i december 2013. Og allerede dagen efter indvielsen blev køkkenchefen fyret, fordi køkkenet ikke kunne levere mad.

Herefter har produktionen været ramt af adskillige børnesygdomme, som i første omgang forsinkede leveringen af mad til pensionister i Lolland og Guldborgsund kommuner i tre måneder. Samtidig blev leveringen til sygehusene udskud på ubestemt tid. 

Men  nu er problemerne ryddet af vejen. Og køkkenchef Kirsten Skovsby lover i lørdagens udgave af Folketidende, at køkkenet er klar til at køre mad ud på mandag.

I ventetiden har patienter på Nykøbing Sygehus og Oringe fået mad fra Slagelse sygehuskøkken.

 


Nyhedsoverblik