Måtte lave stort på gaden: Toiletforholdene forarger på Møn

Foto: TV ØST

Flere af de lokale på Møn er forargede over turisternes toiletforhold. Nogle låner jævnligt deres toiletter ud, mens andre har set folk lave stort på gaden.

Der mangler toiletter til turisterne på Møn. Det mener i hvert fald flere af de lokale, der er forargede efter at have set gæster forrette deres nødtørft på åben gade.

Blandt andet skriver Michael Knude Jacobsen på Facebooksiden Møn:

I sidste uge oplevede svigermor på sin hundetur bagved den gamle kommune en dame sidde og skide mellem 2 biler. Hun kunne ikke holde sig mere og lagde en tot papir på lorten og gik igen.

Og han fortæller også om, hvordan han har haft besøg af to ældre damer, der spurgte, om de måtte låne hans toilet.

Sanne Kirstine Rasmussen skriver sådan:

Folk går jo bare ind og klare sagerne i skraldespandene, så os andre kan få lov at rydde op efter dem.

Kommunen kigger på løsninger

Nu er det ikke sådan, at der overhovedet ikke er toiletter på Møn til offentligt brug. På Storetorv i Stege koster det fem kroner at bruge toilettet. Pengene kan betales med mobilen, men ifølge folk på Facebookgruppen er der ofte kø, og har man ikke lige en mobil, der kan bruges til betaling, så kan det være svært at nå at komme til i tide.

I Vordingborg Kommune er de bekendt med problemet.

- Vi lytter selvfølgelig til borgerne og har også holdt møde i udvalget om toiletforholdene på Møn. Lige nu er vi ved at underøge de tekniske ting iforhold til at se, hvad der kan gøres, siger Thomas Christfort (C), der er formand for teknik- og miljøudvalget.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App