Cykelkurve er tilsyneladende populære rugekasser for forskellige fugle. I foråret fik vi billeder fra Nykøbing Falster af en solsort, der havde lavet rede i en cykelkurv, og nu er det altså en måge i Vordingborg, som har fået samme idé.
John Rasmussen fra Stege har sendt billede af mågen i reden i kurven og skriver følgende:
Denne måge på Farøvej 4, Vordingborg har lagt rede og æg i en beboers cykelkurv :) Billederne er taget, da jeg var på besøg hos min søn og svigerdatter. Det er et par dage siden, jeg var hos dem, men har ladet mig fortælle at mågen ruger endnu.
På billede to kan du se reden med ægget fra Nykøbing Falster.