Lys og musik åbnede kirke på ny måde

Sct. Bendt Kirke i Ringsted åbnede fredag aften kirken i fire timer til en anderledes oplevelse af kirken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag aften slog Sct. Bendt Kirke i Ringsted dørene op til en anderledes oplevelse af kirken.

Meningen med natkirken, var at se kirkerummet på en ny måde. Rummet blev lyst op af levende lys, samt farvet lys, der blandede sig med den elektroniske musik, der  flød fra DJ pulten i 4 timer – fra klokken 20 til 24. 

- Der var ikke tale om en fest, men et nyt rum til fordybelse, fortæller Anders Endahl Mielnicki, medlem af menighedsrådet. 

En af Europas bedste "in house" festplanlæggere og club-dj's DJ Mikael Costa, stod for musikken denne aften. 

Anders Endahl Mielnicki er meget positiv for fremmødet og fortæller at der er kommet mange som ikke ses i kirken normalt. 

Ifølge Tina Lund-Lassen, Ringsted, som har indsendt nedenstående video til TV ØST, så var stemningen helt fortryllende, og meget beroligende.  

- En skøn og anderledes måde at bruge sin fredag aften på, skriver hun i en mail til TV ØST.

Der var blandt andet lagt knæklys rundt i kirken med budskaber.

I videoen herunder kan stemningen i kirken fredag aften fornemmes. Tina Lund-Lassen har oploadet videoen via www.tveast.dk/sendvideo:


Nyhedsoverblik