Lundby-forstander fratrådt

I al stilhed er forstanderen på Lundby Efterskole fratrådt. Forstanderen var udsat for kritik efter kæntringsulykken på Præstø Fjord for fire år siden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forstander Truels Truelsen blev efter ulykken idømt 60 dages betinget fængsel for uagtsom legemesbeskadigelse og overtrædelse af loven om sikkerhed til søs. Nu er han fratrådt i al stilhed, fortæller Sjællandske i dag.

Den 11. februar 2011 sejlede 13 elever og to lærere ud i det kolde vand på Præstø Fjord i en dragebåd. Båden kæntrede og en lærer omkom, mens syv elever måtte genoplives efter at have ligget i det kolde vand. Flere elever fik varige mén efter kæntringsulykken.

Efterfølgende blev efterskolen udsat for kritik fra flere sider for at lade eleverne sejle ud i så koldt et klima.

Fratrædelsen er sket uden nogen dramatik, fortæller bestyrelsesformand Bjarne Rasmussen. Det er ikke lykkes for avisen at få en kommentar fra Truels Truelsen selv.


Nyhedsoverblik