Lommetyve på togt i regionen

Midt- og Vestsjællands Politi modtager i øjeblikket en række anmeldelser om lommetyve fra borgere i bl.a. vores landsdel, skriver DAGBLADET Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det gælder om at holde øjne og ører åbne. 

Inden for de seneste fire dage har Midt- og Vestsjællands Politkreds fået ni anmeldelser fra borgere, der har fået stjålet punge og tasker i henholdsvis Ringsted, Viby Sjælland, Køge, Greve, Holbæk og i en turistbus på Sjælland.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Vi har mange lommetyve i politikredsen for tiden. Det har været værst i Ringsted, Holbæk og Roskilde, siger Carsten Andersen, der er kommunikationsmand i Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet har problemet stået på i tre til fire uger. Tilsyneladende er tyvene udenlandske, for når politiet får fanget nogle af dem, er de som regel fra et østeuropæisk land. Der er dog ingen grund til at blive indenfor.

- Det vigtige er, at man ikke lader sig skræmme af dem. Man skal bare tænke sig om og passe godt på sine ting. Luk tasken og skjul pin-koden, når du betaler i butikker, siger Carsten Andersen.


Nyhedsoverblik