Lollands-Falsters familier skal til sundhedstjek

Tusindvis af borgere skal til helbredstjek i en autocamper for at kortlægge lav levetid på Lolland-Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring 15.000 borgere på Lolland og Falster skal have et sundhedstjek. Borgere på Lolland og Falster lever nemlig i gennemsnit fire år kortere end borgere i resten af landet, og det skal der laves om på, skriver Politiken fredag.

På Folkemødet på Bornholm lancerer Region Sjælland fredag en storstilet folkeundersøgelse.

Med udgangspunkt i familier på Lolland og Falster vil regionen ved hjælp af spørgeskemaer og helbredstjek komme til bunds i, hvad der skal til for at bryde med den negative sociale sundhedsarv, som plager området.

- Der er ikke nogen, der har fundet opskriften på, hvordan vi bryder koden med for lidt lighed i sundheden.

- På lang sigt har vi sat os det mål, at i 2040 skal borgerne på Lolland-Falster leve lige så længe som borgere i resten af landet, siger regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) til Politiken.

Større projekt

Han forklarer, at folkeundersøgelsen på Lolland-Falster er en del af et større projekt under overskriften 'Broen til bedre sundhed', som skal udligne uligheden i sundheden over 30 år.

- De fire tabte år dækker over meget, man er gået glip af. Mange borgere lever langt mere besværlige liv med meget sygdom og fravær fra sociale relationer og arbejdspladser, siger Jens Stenbæk.

I praksis kommer folkeundersøgelsen til at foregå ved, at tre ombyggede autocampere over tre år opsøger de 15.000 respondenter i lokalområdet og hjælper dem med at besvare et omfattende spørgeskema, tager blod- og urinprøver og foretager generelle sundhedstjek.

Respondenterne bliver udvalgt via cpr-registreret med udgangspunkt i hele familier, som er undersøgelsens fokus.

Der er tidligere foretaget lignende undersøgelser af folkesundheden i samme størrelsesordning som Lolland-Falster-undersøgelsen, eksempelvis Østerbroundersøgelsen, der er foregået i flere faser siden 1976 i det københavnske brokvarter.

Det er dog første gang, at forskere tager udgangspunkt i familieforholdenes betydning for sundheden, forklarer Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed, som selv har forsket i Østerbroundersøgelsen, som særligt havde fokus på kost og motion.

- Det her perspektiv med at se på det familiære og den sociale ulighed er spot on i forhold til de nye nationale mål om mere lighed i sundheden, som ministeriet netop er kommet med, siger Morten Grønbæk til Politiken

/ritzau/


Nyhedsoverblik