Det er sjældent, at en mark på Lolland er et tilløbsstykke - og at eksperter og studerende flokkes om den. Men en enkelt mark ved Hoby er faktisk sjælden.
Hoby er i øjeblikket et mekka for arkæologer og historie-interesserede. Omkring Kristi fødsel var Hoby centrum for magt i landet.
Her lå en boplads gemt i 2000 år indtil en lokal krattede i jorden for 12 år siden. Nu er der penge til at åbne op for både arkæologer og almindelige nysgerrige.
En grav, der tilhørte områdets fyrste, blev fundet allerede i 1920 et par kilometer væk. Her fandt arkæologerne to kæmpe sølvbægre. Nu håber arkæologerne på fler skatte i mulden.
Hvis du vil se resterne af Hoby-fyrstens bolig med egne øjne, så kan det lade sig gøre på onsdag den 29. august.
Se hvordan på museets hjemmeside: http://www.museumlollandfalster.dk/