Lolland og Faxe med i toppen af nyt socialt indeks

Nyt indeks rangerer kommunerne efter deres indsats over for udsatte borgere og handicappede, og Lolland og Faxe Kommuner er med i top fem over de bedste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland og Faxe Kommuner indtager henholdsvis en fjerde og en femteplads over de kommuner i landet, der er bedst til at håndtere udsatte borgere og handcappede. Rødovre Kommune er landets bedste, Varde og Kolding klarer sig også godt. Til gengæld er Fanø, Lejre og Hørsholm dårligst.

I forvejen er kommunerne gennem flere år blevet målt på erhvervsvenlighed, men mandag lancerer Socialpædagogernes Landsforbund 'Socialt Indeks', der kortlægger indsatsen over for udsatte borgere og handicappede blandt landets kommuner.

Et redskab til kommunerne

Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen håber, at kommunerne vil bruge indekset til at kigge indad, men også til at lade sig inspirere af hinanden.

- Alt er ikke lige godt fra havet. Jeg håber, at indekset bliver et redskab for de enkelte kommuner til at se på, om der er nogle ting, der kan gøres anderledes, siger han.

- Tidligere har der været for lidt fakta og for meget fornemmelse. For lidt viden og for meget tro. Men nu får vi et redskab, som vi kan bruge til at måle kvaliteten på det specialiserede sociale område, siger Benny Andersen.

Lejre ligger næstsidst

Kommunerne er blevet målt på flere end 100 forskellige indikatorer, og her scorer Rødovre højest, hvilket vækker glæde i kommunen.

- Jeg tror, vores placering skyldes flere forskellige ting, men især, at vi har dygtige medarbejdere, at vi inddrager borgere, medarbejdere og pårørende, og at vi arbejder strategisk med at opsætte mål for indsatsen, siger Britt Jensen (S), formand for kommunens social- og sundhedsudvalg.

I Lejre kommer det ikke bag på borgmester Mette Touborg (SF), at kommunen må tage til takke med en plads næstsidst. Kun Fanø ligger under.

- Vi er fuldt ud klar over, at vi har en vanskelig situation på det specialiserede sociale område. Vi er udfordret af, at vores budgetter skrider, at den faglige kvalitet er utilfredsstillende, og derudover er der ikke et særligt godt arbejdsmiljø, siger Mette Touborg.

Opdateres årligt

Hun fortæller, at kommunen gennem de seneste måneder har iværksat en række initiativer, der skal sikre et bedre arbejdsmiljø og en højere faglig kvalitet på området.

Det er meningen, at 'Socialt Indeks' fremover bliver opdateret en gang om året.

/ritzau/

Her kan du se kommunernes placering:

1. Rødovre

2. Varde

3. Kolding

4. Lolland

5. Faxe

6. Randers

7. Ishøj

8. Greve

9. Svendborg

10. Aabenraa

11. Gentofte

12. Frederiksberg

13. Nyborg

14. Allerød

15. Nordfyn

16. Frederikssund

17. Odense

18. Egedal

19. Ballerup

20. Ikast-Brande

21. Vordingborg

22. Skive

23. Rudersdal

24. Horsens

25. Vejle

26. Hedensted

27. Faaborg-Midtfyn

28. Frederikshavn

29. Norddjurs

30. Esbjerg

31. Holstebro

33. Sorø

33. Helsingør

34. Thisted

35. Samsø

36. Fredensborg

37. Silkeborg

38. Stevns

39. Roskilde

40. Holbæk

41. Aarhus

42. Glostrup

43. Gladsaxe

44. Slagelse

45. Høje-Taastrup

46. Vejen

47. Hjørring

48. Hvidovre

49. Billund

50. Middelfart

51. Tårnby

52. Tønder

53. Herlev

54. Køge

55. Skanderborg

56. Vallensbæk

57. Hillerød

58. Assens

59. Lemvig

60. Aalborg

61. Læsø

62. Ærø

63. Haderslev

64. Kerteminde

65. Halsnæs

66. Albertslund

67. Sønderborg

68. Odder

69. Ringkøbing-Skjern

70. Odsherred

71. Rebild

72. Gribskov

73. Jammerbugt

74. Viborg

75. Vesthimmerland

76. København

77. Solrød

78. Struer

79. Fredericia

80. Bornholm

81. Brøndby

82. Mariagerfjord

83. Lyngby-Taarbæk

84. Næstved

85. Kalundborg

86. Guldborgsund

87. Favrskov

88. Herning

89. Syddjurs

90. Ringsted

91. Brønderslev

92. Langeland

93. Furesø

94. Morsø

95. Hørsholm

96. Lejre

97. Fanø

Du kan se hele indekset her.


Nyhedsoverblik