I Bruxelles er der topmøde i EU. Det bliver fulgt med interesse på Lolland, fordi statsledere fra Tyskland, Italien og Polen har foreslået at neddrosle målsætningerne for EUs klimapolitik.
For Lolland, der gerne vil være Danmarks klimaø, har det betydning, fordi høje målsætninger kan betyde store tilskud til øens miljøprojekter. Statsledernes argumenter giver de dog ikke meget for.
- For os, der bor én meter over havet, har klimaet større betydning, end at sørge for at aktionærer får deres penge, siger Carl Madsen, der er formand for beboerforeningen i Onsevig på nordsiden af Lolland.
De klimakritiske statsledere mener ellers, at der på grund af finanskrisen ikke er råd til alt for skrappe klimakrav.
- De to ting har jo ingen sammenhæng. Hvis vi ikke får lavet nogle ordentlige målsætninger, så vil finansmarkedet blive endnu hårdere ramt på sigt, siger Leo Christensen, der er projektchef i Lolland kommune og har ansvaret for en stor del af miljøprojekterne.
Han henviser til, at vandstigninger som følge af klimaforandringer vil være langt dyrere.
Ud over statsminister Anders Fogh Rasmussen holder både England, Frankrig, Holland og de andre nordiske lande fast i, at EU skal holde fast i skrappe klimakrav, inden der måske skal indgåes en global klimaaftale i København på klimatopmødet i 2009.