Lokalt græs under Superbowl

Da spillerne til Superbowl natten til mandag tørnede sammen i USA, så skete det på danskudviklet græs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Amerikansk fodbold foregår efter amerikanske regler, og spilles hovedsagelig af amerikanske spillere.

Under spillerne lå dog et stort stykke af Falster.

Det er nemlig DLF Trifolium, der har leveret græsset på den bane, hvor opgøret udspillede sig.

Det skriver Foodculture.dk.

Set af 100 millioner

Mere end 100 millioner seere så i nat med, da New England Patriots besejrede Seattle Seahawks Phoenix Stadium i Arizona. Og det danske græs fik således en meget stor eksponering til et stort, amerikansk publikum.

- Vi har en stærk forædling af nye græstyper. Det er en planteforskning, der i årevis har brugt mange ressourcer på at forbedre de enkelte græstyper, så de er optimale til forskellige formål. Et af de formål er så at skabe det ideelle grundlag for football-spillerne, når de skal spille Super Bowl i Arizonas ørkenklima, siger DLF Trifolium kommunikationschef Stig Oddershede til Foodculture.dk.

New England Patriots besejrede Seattle Seahawks 28-24. Det er fjerde gang, at Patriots vinder NFL-finalen i amerikansk fodbold.


Nyhedsoverblik