Lokalradioer vil ikke dele sendefrekvens med religiøse

Radio Odsherred sender hver uge 35 timer i Odsherred. Nu har en religiøs radio fået sendetilladelse til 105 timer om ugen på den samme frekvens og det vækker kritik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Radio Odsherred sender hver uge 35 timer i Odsherred. Nu har en religiøs radio fået sendetilladelse til 105 timer om ugen på den samme frekvens og det vækker kritik.

- Jeg frygter at vores lyttere løber væk fra Radio 107,9, når de hører at der er religiøs programmer på den her radio, siger Martin Adelskov, der er formand for Radio Odsherred.

Det er den religiøse vækkelsesradio DKN-Radio, og Glory FM der har fået sendetilladelse ikke bare i Odsherred, men også i Korsør, Ringsted, Sorø, Fakse og på Lolland.

I Sorø er de stærkt kritiske overfor at de fremover skal dele sendefrekvens med en religiøs radio

- Vi har ikke noget mod deres budskab og mod deres radio, men det passer ikke at blive udsendt på en lokal radiofrekvens som skal tildeles lokale formål, der er jo ikke skyggen af noget lokalt i det, når det bliver produceret ét sted i Danmark og så streamet via internettet, siger stationschef Søren Hückelkamp fra Radio 1049 i Sorø.

TV2 ØST har i dag været i kontakt med Erling Ilsø der er talsmand for den religiøse radio, men han vil ikke fortælle hvad radioens mål er, hvilke programmer de vil sende eller hvor økonomien skal komme fra.

På internettet fortæller Erling Ilsøe dog om, hvordan han har set lamme gå, blinde se, døve høre og mange andre overnaturlige ting finde sted.

I Odsherred undrer man sig over hvordan den religiøse radio skal financieres.

- Det koster 100-200.000 kroner om året at drive en lokalradio, siger Martin Adelskov fra Radio Odsherred.

Hvor den religiøse radio skal finde de penge fra uden reklameindtægter eller offentlige tilskud kalder Martin Adelskov et godt spørgsmål.

I Roskilde undrer professor Ib Poulsen sig også.

- Det synes jeg er et problematisk signal for en medievirksomhed, der henvender sig til en offentlighed. Der burde der bestemt være åbenhed omkring det financielle grundlag og hvilken strategi der ligger til grund, siger professor Ib Poulsen fra RUC.

I vestjylland kender den Kristne Producentkomité godt folkene bag den religiøse radio.

Mogens Videbæk siger til TV2 ØST at folkene ønskede at blive medlem af hans kristne producentkomité, men det er de ikke blevet.

-Vi ønsker ikke at identificere os med dem, siger Mogens Videbæk.

I Sorø vil lokalradioen ikke sammenlignes med den religiøse radio.

I yderste konsekvens kan det betyde, at vi mister lysten til at drive radio, siger Søren Hückelkamp fra Radio 1049 i Sorø.

Se indslaget herunder:
[video:video_mangler:090728_kristen.flv]


Nyhedsoverblik