Lokalpolitiker får påbud om at fjerne korn fra bugt

Senest fredag skal Thomas Christfort (K), der er teknik- og miljøudvalgsformand i Vordingborg Kommune, fjerne det korn, som en af hans ansatte har dumpet i Stege Bugt. Sådan lyder et strakspåbud fra kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Thomas Christfort skal inden fredag have fjernet det korn, som en af hans medarbejdere for nylig læssede af i Stege Bugt. Det siger et strakspåbud fra Vordingborg Kommune, skriver Sjællandske.

Christfort er politiker i byrådet i Vordingborg, hvor han er valgt ind for de konservative. Han er formand for teknik- og miljøudvalget og siger til avisen, at hans ansatte onsdag vil fjerne kornet med en slamsuger.

Sagen kom frem i Sjællandske tirsdag, efter at tre mønboere havde klaget over kornaffaldet i bugten. Christfort undersøgte sagen og talte med en af sine medarbejdere, der fortalte, at han havde kørt to ton kornaffald i bugten, og at han ikke var klar over, at det ikke var tilladt.

Thomas Christfort ærgrer sig over sagen.

- Jeg kan kun beklage, at de menensker, der har set kornet, ikke har henvendt sig til mig i stedet for at gå til pressen.


Nyhedsoverblik