Lokalpolitiker anklages for dumping af miljøaffald i Stege Bugt

Tre mønboer klager over, at lokalpolitikeren Thomas Christfort (K) har dumpet affald fra kornrensning i Stege Bugt. Christfort fortæller, at det er en af hans ansatte, der har gjort det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre mønboer klager over, at formanden for Teknik og Miljøudvalget i Vordingborg Kommune, Thomas Christfort (K), har dumpet affald fra kornrensning i Stege Bugt.

Christfort har en mark ned til dumpningsstedet, og to brede hjulspor og affald i vandkanten efterlader ikke megen tvivl, skriver Sjællandske.

Efter at have undersøgt sagen, fortæller Christfort til avisen, at en af hans ansatte ikke var klar over, at det ikke er tilladt.

Det skulle dreje sig om to gange 1000 kilo, der er kørt til stranden.

Miljøaffaldet giver mønboerne problemer, fortdi kornet samler sig i deres ruser, og at fiskene er væk.

De tre mønboer er dog ikke enig i, at dumpningen kun skal være sket to gange. De er sikre på, det er sket mindst 10 gange, siger de til Sjællandske.


Nyhedsoverblik