Lokale kommuner risikerer milliontab på spekulation

En række lokale kommuner risikerer milliontab, fordi de har lånt penge i schweizerfranc.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gælden hos en række kommuner i vores region er vokset dramatisk de seneste dage.

Ikke fordi kommunerne har brugt en masse penge på velfærd blandt borgerne – men fordi de har taget lån i schweizerfranc, hvis kurs de seneste dage er steget dramatisk i værdi i forhold til den danske krone.

I vores region har Guldborgsund lånt 55 mio. schweizerfranc, Odsherred 16,9 mio. schweizerfranc, Ringsted 21,3 mio. schweizerfranc og Vordingborg: 4 mio. schweizerfranc.

Samlet set er der tale om gæld for mere end 730 millioner kroner. En gældspost, der regnet i kroner er steget med 20 procent alene den seneste uge.

Det oplyser TV2 Finans.

 I sidste uge besluttede nationalbanken i Schweiz at lade valuttaen flyde frit i forhold til euroen, hvilket førte til stor turbulens omkring valutaen. Da kursen var steget mest var gælden i den alpinske valutta steget med hele 40 procent.

Guldborgsund Kommune er den kommune i Danmark, der angiveligt har lånt mest i schweizerfranc.

 Her taget man dog foreløbig situationen med ro.

- Indtil videre er det jo ikke reelle tab. Vi skal først betale næste afdrag til april, så indtil videre har vi valgt at have is i maven, har Carsten Pedersen, der er centerchef med ansvar for økonomi, tidligere sagt til finans.dk.

Han mener således fortsat, at det har været en god beslutning at optage lån i schweizerfranc.

- Havde vi taget et obligationslån i kroner med fast rente, havde det efter min vurdering stadig været dyrere. Det har i hvert fald været godt for os, indtil kursen steg så meget i dag, sagde han til finans.dk.

 

/ritzau/


Nyhedsoverblik