Lokal bager hev tredjeplads hjem med madbrød

I dag tirsdag dystede nogle af landets bedste bagere om at bage de bedste brød og kager, og Sebastian Emde Ralsted Jensen hev en tredjeplads med hjem til Sorø i en helt ny kategori.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

70 bagere havde tirsdag skiftet bagerierne ud med et telt på Rådhuspladsen i København. Her dystede de i konkurrencen 'Danmarks bedste brød 2015'. Fra TV ØSTs sendeområde deltog tre bagere - Mikkel Græsbøl, Sejers Konditori, Sorø, Sebastian Emde Ralsted Jensen, Sejers Konditori, Sorø og Mie Madsen, Parmo, Store Heddinge.

Mens Mie Madsen og Mikkel Græsbøl måtte gå tomhændede hjem, fandt Sebastian Emde Ralsted Jensen en god indgang til dommernes smagsløg og vandt en tredjeplads i årets nye kategori; madbrød.

Han havde bagt et madbrød med banan og mynte, og det rakte altså til en tredjeplads til Sorøbageren.


Nyhedsoverblik