Lokal amatørfotograf vinder i international konkurrence

Foto: TV ØST

En badebro ved Nakskov er kommet på verdenskortet. Den er motivet på Threin Ottossens flotte billede, der er en af vinderne i en international fotokonkurrence.

Threin Ottossen fra Nakskov er en af vinderne i en stor international konkurrence for amatørfotografer. Blandt 170.000 indsendte billeder slap hun gennem nåleøjet i Sony World Photography Award med sit smukke foto af en badebro ved Hestehovedet Strand på Lolland, og sammen med de øvrige vindere skal hendes foto nu udstilles i London.

Vinderbillederne er fundet i 54 lande i alt, hvor hvert land har fundet en 1., 2., og 3. plads, og nakskovitten, der fik en fornem andenplads i gruppen Denmark & Iceland, er glad.

- Det er ikke helt til at forstå, men jeg har faktisk vundet en 2. plads i verdens største fotokonkurrence for dette billede af badebroen ved Hestehovedet Strand ved Nakskov på Lolland. Jeg er så stolt og rørt og så lige netop mit Nakskov, ja Lolland, der nu er på det fotografiske internationale landkort, det vil jeg fejre med byen i dag, skriver hun på sin Facebookside.

Vinderne bliver hædret med en gallaceremoni 23. april i London.

Threin Ottossen er også en del af Østholdet på TV ØST, hvor lokale borgere fra hele regionen jævnligt bidrager med billeder fra deres hverdag. Du kan læse mere om, hvordan du bliver en del af holdet her.

Du kan se alle vinderbillederne her.

03:20 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App