Løsning på vej til afskårede borgere

Vipperødborgere med gangbesvær eller barnevogne kan måske alligevel komme fra den ene til den anden ende, når byen der skal laves arbejde ved stationen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det ser nu ud til, at borgere med gangbesvær eller barnevogne alligevel kan komme fra den ene ende af Vipperød til den anden, når byen om kort tid bliver delt i 2.

Løsningen er tilsyneladende en brobus, skriver Nordvestnyt.

Læs også: Vipperød skæres over

TV2 ØST bragte onsdag et indslag, hvor utilfredse borgere gav deres mening til kende om Banedanmarks arbejde ved stationen. Det begynder om kort tid, og imens skal en gangbro fragte gående og cyklister over sporene, mens bilister skal køre en 2,5 kilometer vej udenom for at nå deres destination.

Fleks- eller minibus

En gangbro gør det dog umuligt for personer med gangbesvær eller dagplejere, der flere gange om ugen krydser sporene med barnevogne, at komme fra den ene ende af byen til den anden, og derfor har kommunen og Banedanmark forsøfgt at finde en løsning.

- Vi ser på, om fleks- eller minibus nogle gange om dagen er en løsning. Vi betaler, og Movia vil gerne hjælpe. Vi kan ikke lave aftaler med Movia - det skal kommunen. Men jeg tror, det lykkes, siger Martin Lose, der er projektchef i Banedanmark.


Nyhedsoverblik